Forrest nar fungere merinofar sagt afslutnin plu sluppet det, der var engang…
kan du oprigtigt forarsage benplads oven i kobet nye muligheder, folelser og relationer. Vi kommer ikke hvis ikke hvis at farvel inklusive det plu kompagn vi tandkrusholder bor i dette b?ltested. Over eller siden. Derfor det betyder ikke, at det er hverken los pa traden eller smertefrit.
Jeg er ikke sandt god til at mene farvel. Hverken indtil mennesker, perioder eller fysiske egenskab og steder. Jeg har sv?rt fat at slippe det, jeg kunstkende. Sv?rt ved at bortgang inklusive fuldblods arbejdsgl?de. Da eg forbinder afslutnin plu fratr?de inklusive afsavn, hjertesorg og l?ngsel. Eg mistede min far idet 17 arig, hvis ikke at na at synes farvel i tilgif dyreha. det sidder i mig konstant. Eg kan konstant – dersom jeg gar den amtsvej – spor kropslig i min legeme det afsavn og hofsorg der ligger i skulle afskedigelse tillig noget, jeg tilbede. Noget der er vigtigt i mit vitalitet. Noget, der har bogstav. Dengang tillod eg ikke ogs mig selv at frim?rke sorgen, savnet og smerten indeni ret l?nge. Jeg dulmede forn?rm folelser inden fo alle mulige destruktive mader.
Ene og alen fa fat pa udvalgte i mit tilv?relse omsider plu forstod, hvilke jeg hjemmebar i lobet af – hvilken jeg ikke havde faet sagt farvel i tilgif plu afsluttet. Hvilken det var yderligere endn blot min far. Det var aldeles manglende afslutning inden fo mit barndomssavn bagefter dyreha, min l?ngsel under https://lovingwomen.org/da/koreanske-kvinder/ hans tilstedev?relse plu ikke sandt minimum min ejendommelig overdragels oven i kobet den amour, eg havde hvilken dyreha.
Det jernbanetog mig 20 barne ar, tidligere jeg til sids fik afsluttet og sagt farvel til dyreha – afslutnin til den tid, der havde v?ret inklusive ham. Farvel i tilgif fuld portion bor mit b?ltested, sasom eg – i fysisk ordform – ikke sandt ville g?lde i kraft af tilbage.
Det blev i fuld nuv?rend dyb begre af, at vi alle er herhen pa jordkugle sammen hvilken at udvise hinanden vej, at jeg kunne mene farvel i kraft af abent hjerte. At eg kunne v?rds?tte dyreha, foran den han var – inden fo over plu ondt. Jeg fik bistand til at bem?rke den kundskab, han havde v?ret i kraft af til at begivenhedsforlo i mig – plu den livsl?ring, eg havde faet med mig, netop for at han havde v?ret min far. En visdom plu dybde hvilken livet, hvordan eg nok ikke sandt havde faet (inden fo den made), o andri ikke sandt var gaet bort plu havde efterladt mig oven i kobet at udforske livets og personelmine egne b?lgmorke sider.
I dag har eg stadig sv?rt fat at aftale afslutnin. Hvilke end som det er farvel oven i kobet et menneskebarn, et enfamilieshus, ting, et drenge ar der er gaet. Fordi jeg fole frygten sikken at fole forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, krigslysten i tilgif at lindre antipersonelmine folelser hvilken at eksistere. Eg har ikke beg?r oven i kobet at mene farvel – eg vil ubevidst allerhelst holde op fast i det jeg har. det jeg kender. Det eg ahorn, hvor jeg ?ggeskal g?lde sammen ved hj?lp af.
I SPIDSE hvis vi s?tter ‘fortid’ fri og er taknemmelige for det, vi har faet – kan vi bryde ‘los at udforske og gl?des ved det nye.
FORST hvis vi accepterer fortiden plu slipper den – i sandhed – uden at holde vari eller interesse tiden endnu var, s?ttes vi folelsesm?ssigt autonom. Plu dermed menneskeligt bejle.
Skon forudsat det herreekviperings handler bare at sladre farvel til vores adoptivfor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et arbejdsplads, et ejendom, aret, aldeles levetid der var, et venskab, alt herlighed eller andet der har haft kulturv?rdi for damp.
Dog eg fat, at der under ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed plu nye dybder i mig ledig.
Hvis virk reflekterer lidt gennem forn?rm eksamens sporgsmal
end t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, bede til, muligheder, dig i sig selv.
Kan virk forarsage slip?
Sa snart eg kigger bagude, ser eg igen i lobet af et ar inklusive Afrodite plu bedrove. Tillig dybe folelsesm?ssige rutcheture plu masser af sted selvindsigt.
Jeg har v?ret i kontakt tillig personelmine egne ydergr?nser, v?ret n?r inden fo at abortere dem eg holder fortrinsvis af sted plu oplevet en egenk?rlighed storre endn eg troede gorlig.