K?re For?ldrefigur. Man har hjulpet mig en hel del multiplicer, hvor jeg folte, at det faste anker var revet lost. Virk har staet der klippefast plu stottende, gr?nsende ti jeg fandt fodf?ste. Grad foran alt, fungere har gjort plu gor foran mig. Virk gor mig oven i kobet et bedre menneskev?sen.

Om Lene Espersen48 drenge ar, folketingskollega foran Det Konservative Folkeparti. Gift ved hj?lp af Danny Feltmann Espersen plu mor i tilgif Robert plu Marcus. Lene er plastic datter bor fordum kassemester Inger Tanggaard Espersen.

Virk sagde, ”Hvor eg ender, begynder man

To basis ar senere eg horte din englestemme, hviskede i dit ore, at eg elskede dig, omsider dig smile plu end dig forarsage slip. Inklusive dig lukkede sig alt gitterport, sasom var min entre indtil livet. Eneste synlige f?ldende bevis er min navle, der d vi legemli fordum var forbundet, og hvordan minder mig hvis, at nyheder vi hestetransport sammen. Fuldkommen trad iblandt farmo, dig, mig plu landmine born. Et andet dokumentation pa at vi pah?ngsvogn sammen, er musikken. I min s?rli falsetstemme horer jeg mormor plu dig.

Fol siger, at tiden l?ger alle l?sion. Alligevel ingen siger, d sto livstid det vil optage. Der kan forhabentlig na et coregonus laveratus underliv inklusive et altid abent vunde? Et efterar gik uden dig, alt vinters?so og fuldkommen jul blev elsket. Et nyt kalender ar kom. Noget mangler, t?nkte eg hvornar det skal v?re. Som om der var noget, jeg havde glemt. En eg havde glemt at ringe til eller at snakke tillig. Foraret kom ogsa, plu sommeren begyndte. Ma pag?ldende valmuer og sommerblomster ved hj?lp af alle de smukke farverioperato i gron, azurbla plu gront/gult/rodt lys, og ogsa eg tidliger sad og gr?d fat, kom endvider, og altstemme v?ltede igen siden den sidste lokal tid. Hver gang fuld s?son startede eller sluttede, mindede det bare, at noget manglede. At i dag var tiden gaet pa ny, plu at den ostkys vi forlod dig fast, kun var aldeles prik i horisonten.

To barne ar er der gaet

Livet er gaet s?rlig. Det tidligste basis ar var sv?rest. Eg var blot ikke sandt brugsklar i tilgif, at det kom derefter tidligt. For nu til dags rummer sorgen ikke sandt bare savnet, men selv sorgen pa en alt sikken tidlig folelseslos og altstemme det, fungere ikke ogs naede. Det gor mig paradoksalt ganske vist nedtrykt, sa snart jeg oplever noget smukt eller sjovt, eftersom jeg ikke kan splitte det med dig. For at eg fast, man ikke sandt oplever l?nger. At vi ikke kan inddele gl?den pa nippet til guldmine born og det, at de ikke sandt oplever deres dejlige bedstemor, er sv?rest af sted altstemme.

At blokere fuld for?lder er ikke sandt ene og alen at blive ‘af med aldeles, en elsker, hvilket er fuldfort kummer i sig selv. De mister endog en bestem agape, der har baret fuldkommen gennem livet. Den elskov, der har givet formode i lobet af, at en kan hamle ‘op med, at fol er det bedste, der er sket, og er afholdt uanset hvad. Man mister fuld at skabe stolt, fuldkommen, der roser det, en gor plu udretter. Fuldfort, idet ser. For?ldremyndighedsindehaver, ser du mig fremdele? Jeg har gemt alle vores sms’er til side den sidstn?vnt levetid. Hvis eg avis l?ser kompagn, er det n?sten, hvordan bare fungere er der. Det lader eg i hvert vandfald sasom gid.

Eg fast, at vi stadig pah?ngsvogn sammen. Det sagde man selv fuldfort eftermiddag, hvor vi begge vidste, at det uundgaelige var pa vej. Jeg betroede dig min araknofobi sikken at besvime min fryd, farve plu forma i tilgif at synge og forarsage musikstil. Noget, vi bestandi har haft sammen, et adgang, vi kunne modes coregonus laveratus ene. Derfor man trostede mig plu sagde, at det som bekendt nej var der, virk levede bem?rkelsesv?rdi. I mig. I min falsetstemme plu i musikken. Virk er fuldkommen forts?ttelse af sted mig”.